Silkeborg går under navnet Danmarks naturhovedstad. Og det er absolut ikke uden grund. Byen ligger naturskønt ved Gudenåen, omkranset af store skove og søer. Der er utallige muligheder for at bruge sin tid i naturen i Silkeborg. Samtidig har byen et rigt kultur- og erhvervsliv. På deres netavis kan du holde dig opdateret om alle de mange fede arrangementer og events.

Den aktive type

Uanset hvilken type du er, så kan du helt sikkert finde på noget at lave i Silkeborg. Det kan være, at du kan lide at være aktiv både alene og med venner og familie. Så i kan pakke tasken med vandrestøvlerne og en god kande kaffe og begive jer rundt om Almindsø eller vandre i Nordskoven. Her finder i enormt mange flotte udsigtsposter og et rigt dyreliv, så mon ikke der bliver rigeligt at kigge på. Hvis i er rigtig rå, så kan i afslutte jeres tur ved et af de to nyrenoverede friluftsbade og tage en iskold dukkert. Bagefter kan i pakke jer godt ind i varmt tøj og nyde den gode kop kaffe.

Den pulserende midtby

Silkeborg har også en rigtig spændende midtby. Med flere gågader og mange fine og unikke butikker, kan du let tilbringe din dag med shopping. Du finder specialbutikker og gængse bestseller-butikker, så du er sikker på, at der er noget for enhver. Du kan også bevæge dig lidt væk fra centrum ud til et af de mange museer i Silkeborg. Ved området “Indelukket” kan du finde Asger Jorn museet, hvor du kan bruge flere timer på at studere imponerende kunst. Når sulten melder sig kan i passende besøge en af byens mange spisesteder. I kan nyde den pulserende stemning på en hyggelig cafe i gågaden, den smukke og eksklusive udsigt ved en af åens mange spisesteder, eller i kan køre på Himmelbjerget og nyde en stor is.