
For en del år siden, var det meget almindeligt, at haveejere og skovfolk kom af med overskydende træmateriale ved at brænde det. Det sker dog ikke så ofte længere, da røgen er forurenende, og fordi mange ikke finder det betryggende med åben ild i deres haver.
Derfor er det blevet mere populært at omdanne haveaffaldet til flis. Har du større mængde rødder, grene eller træ som ikke kan bruges til brænde, kan du derfor lave træflis af det i stedet. På den måde slipper du også for en tur på genbrugspladsen.
Flis har flere praktiske funktioner. Du kan f.eks. bruge en flishugger til jorddække i haven eller til at lave kompost af.
Flis som jorddække
Du kan bruge flis som jorddække i dine bede og buske eller under træer og hække. Her kan det tjene to forskellige formål. For det første er det en glimrende måde at holde ukrudt nede på. Dette kan især være guld værd, hvis du har en stor have som kræver meget pasning.
For det andet giver det også planter og bede muligheden for at udnytte jorden helt op til overfladen. Det gør det, fordi flisen ligger som et lag der gør, at fugten i jorden er mere konstant. Så i stedet for at den er skiftevis fugtig og tør, bevarer den fugtigheden, som gør den mere brugbar for planterne.
Flis som kompost
Hvis du ikke vil bruge flisen til dine bede eller hække, eller ender op med for meget flis, kan du også bruge flisen som kompost. Så i stedet for at køre det på genbrugspladsen, kan du udnytte det til at skabe værdifuld gødning til din have. Det er isæt velegnet til jordforbedring, hvis der er områder i haven der mangler stuktur eller næringsstoffer.
I øvrigt ligger det også som et lag der beskytter mod udtørring, varme og frost.