
Kender du følelsen af at trænge til ferie, når man kommer hjem fra ferie? Forestil dig hvordan det føles efter en rejse fyldt med enestående og vilde safarioplevelser. Med udforskning af den storslåede og alsidige afrikanske natur, som efterlader et enormt indtryk. Så kan man vist roligt sige, at det både er tiltrængt og velfortjent med en badeferie til at fordøje disse indtryk med. Africa Tours er et rejsebureau, der specialiserer sig i stort set alle slags rejser til Afrika. Særligt kombinationen med safari og badeferie, hvor du får uforglemmelige safarioplevelser og ren afslapning er Africa Tours spidskompetencer.
Tanzania og Zanzibar
En af de kombinationsrejser du kan komme på, er en safari til Tanzania med badeferie på den skønne krydderiø Zanzibar. I Tanzania er der store muligheder for safarioplevelser blandt andet i det verdenskendte Serengeti. Serengeti er blandt andet kendt for den overvældende gnuvandring, migrationen. Her foretager op mod halvanden million gnuer deres årlige vandring fra Serengeti til Masai Mara i Kenya efter føde og vand. Udover migrationen er der også rig mulighed for at se flere af de dyr, de fleste forbinder med Afrika. Her er for eksempel elefanter, zebraer, gazeller, løver, hyæner, geparder, leoparder og meget meget mere. Hvor fascinerende det end ser ud på tv, er det med garanti endnu mere fascinerende at opleve i virkeligheden. Intet kan sammenlignes med at stå ude på savannen blandt millionvis af gnuer. Efter denne smukke og enestående oplevelse i Tanzania, er det oplagt at tage til Zanzibar. Zanzibar ligger ud for Tanzanias kyst, og her finder du nogle af de bedste badestrande i hele verden. Sandet er kridhvidt og akkompagneret af azurblåt krystalklart vand. Under overfladen vrimler det med tropiske fisk og farvestrålende koraller. Zanzibar rummer også muligheden for en masse spændende oplevelser. Du kan cykle rundt og se den smukke natur og de små byer, og du kan besøge øens kendte krydderimarkeder. Eller hvad med et besøg i den UNESCO fredede by Stone Town der med sine smalle charmerende gader lokker med en bred vifte af muligheder.
Kenya og Mombasa
En anden fremragende mulighed for at kombinere safari og badeferieer, hvis du tager til Kenya. I Kenya er der lige så mange muligheder for storslået safari. I Masai Mara finder du endestationen for migrationen, inden gnuerne vender rundt og vandrer tilbage mod Serengeti. Masai Mara er desuden hjem for de store kattedyr såsom løver, leoparder og geparder, og et væld af andre dyr. Fra Kenya kan du tage til Mombasa på Kenyakysten. Kenyakysten er berygtet for sine fantastiske strande og sand tropehavsstemning. Med andre ord, er det hjem for de perfekte rammer til ultimativ afslapning og badeferie. Du kan lade op med udsigt over det turkise hav, hvor der ude i horisonten sejler de karakteristiske dhow både. Samtidig kan du nyde varmen og en let brise, mens du smager på de søde frugter og de lokale krydderier.
Det er ligegyldigt hvilken af de to kombinationer du vælger, eller om du laver en helt tredje kombination. Afrika har de perfekte ingredienser til at mikse vilde oplevelser og ren afslapning. På den måde er du med garanti helt opladet, når du kommer hjem igen.