
Vores boliger holder desværre ikke sig selv varme, og vi må derfor gøre en indsats for at give dem en behagelig temperatur. I de fleste hjem er det nemlig kun på de varme sommerdage, at vi ikke behøver at opvarme vores hjem, mens vi resten af årets dage på sørge for at opvarme boligen. Der er dog flere måder at gøre dette på, og nogle er bedre end andre, både når det kommer til pris, klima og besvær.
Derfor bør du overveje jordvarmeanlægget
Hvis du er interesseret i at finde en billig og miljørigtig måde at opvarme din bolig på, kan du med fordel overveje et jordvarmeanlæg. Du kan nemlig i det lange løb nyde godt af store besparelser på varmeregningen ved at have et jordvarmeanlæg. Derudover vil jordvarmeanlægget også øge din boligs værdi, hvilket er fordelagtigt, hvis du en dag har planer om at sælge.
Endnu en fordel ved jordvarmeanlægget er, at det er selvkørende, og derfor er det en utroligt nem løsning.
Hvad koster jordvarmeanlægget?
Når det kommer til pris på jordvarmeanlæg, er der meget variation, og prisen bestemmes af flere faktorer. Du kan dog regne med, at det vil koste mindst 100.000 kroner, men den eksakte pris kan ikke gives, før der har været en installatør i dit hjem.
Prisen på jordvarmeanlægget vil blandt andet afhænge af følgende faktorer:
-
Dit varmeforbrug
-
Din boligs areal
-
Din boligs isolering
-
Jordvarmeanlæggets virkningsgrad
Her vil den vigtigste faktor være dit forbrug, og det fungerer således, at jo større dit varmeforbrug er, jo større et anlæg vil du have brug for, hvilket vil være dyrere.
I og med at dit forbrug vil afhænge af arealet på din bolig, spiller boligarealet også en vigtig rolle for prisen. Det er dog ikke ligegyldigt, om din boligs areal er fordelt på én eller flere etager. Varmen stiger nemlig til vejrs, hvilket betyder, at du kan bruge samme mængde varme to gange, så den både går til stuen og førstesalen, hvis din bolig har flere planer.
Anlægget kan betragtes som en investering
Det kan være, at du synes, at jordvarmeanlægget lyder som en lige lovlig dyr fornøjelse, og at du dermed ikke kan se logikken i at få det installeret. Her skal det dog huskes, at du vil opleve store besparelser, når det kommer til varmeregningen, og at pengene i løbet af noget tid vil være tjent ind.