Er du på udkig efter et par nye sandaler, men i tvivl om, hvad du skal kigge efter denne sommer? Med de mange valgmuligheder kan det være svært, så her får du nogle gode råd til sommerens sandaler

 

Når dagene endelig begynder at blive længere, og graderne begynder at stige, så er det ved at være tid til at få styr på forårets og sommerens fodtøj, og det betyder selvfølgelig fine sandaler. Uanset, hvilken type du er på udkig efter, kan du i dette indlæg finde ud af, hvilke sandaler til kvinder der kan pynte fint på dine sommerbrune fødder.

 

Flotte farver og mønstre

Det oplagte valg, når du skal finde sandaler til denne sommer, er at gå efter de farverige og gerne med nogle flotte mønstre. I løbet af efteråret og vinteren er det ofte de mørke og enkle farver, som mange vælger, men når vejret begynder at blive godt, og huden får en fin, gylden farve, er der masser af muligheder for at lege lidt mere med farverne ved ens outfit.

 

Er det farverne, du gerne vil have fokus på, så gå gerne efter nogle flotte røde, gule eller orange sandaler. Dem finder du blandt andet i sortimentet fra det populære mærke Billi Bi. Er det derimod mønstre og print, du er mest til, så er det oplagt at gå efter nogle blomstrede sandaler til foråret og sommeren. Leopard-print er også stadig det helt store modehit og rigtig flot, når huden har fået lidt glød.

 

Den komfortable

Søger du et par sandaler, hvor det er komforten, der er i fokus, behøver du ikke gå på kompromis med designet. Du kan finde et stort udvalg af komfortable sandaler i flotte farver og mønstre fra blandt andet Birkenstock og Skechers.

 

Birkenstock fører de meget robuste og komfortable sandaler, der er et hit blandt både kvinder og mænd år efter år. I deres sortiment kan du helt sikkert finde en sandal, der passer dig. Du finder både forskellige former og farver, og alle sandalerne er lette at hoppe i og dermed perfekt fodtøj til sommeren.

 

Skechers er ligeledes kendt for den høje komfort ved deres fodtøj. Derfor kan du i deres sortiment finde sandaler, der er yderst behagelige at have på. Her får du en sandal, der er enkel og meget let, hvilket gør den oplagt for dig, som er meget aktiv.

 

Til festlige lejligheder

Sommer er ofte lig med mange festlige arrangementer, og til det skal du naturligvis også bruge et par flotte og festlige sandaler. Her er det igen oplagt at gå efter mønstre, print og flotte farver, der skiller sig ud. Gå også gerne efter sandaler med fine detaljer som eksempelvis frynser, sløjfer, glimmer, nitter og lignende, der gør sandalerne ekstra fine.

 

Du opnår også et endnu mere festligt look, hvis du vælger sandaler med en høj hæl. Den høje hæl gør automatisk dit look rigtig festligt, og så får du også en flottere holdning.

 

Når turen går til stranden

Er det derimod sandaler til strandturen, du er på udkig efter, så er det oplagte valg et par klipklappere. Denne type sandal er nem at få af og på, når du skal til og fra stranden, og så kan den også sagtens tåle både vand og sand. Hvis du er i tvivl om, hvilke du skal vælge, fører Tommy Hilfiger et fint sortiment i forskellige farver. Her er du sikret en god kvalitet og dermed nogle sandaler, der kan holde til mange somre og ferier.

 

Uanset hvilken type sandal du står og mangler til foråret og sommeren, kan du med de ovenstående tips finde fine sandaler, der pifter dit sommer-outfit op.