Det kan efterhånden være dyrt at rejse på en storbyferie. Men sådan behøver det ikke at være. F.eks. er der en lang række billige rejser til Prag – den tidligere østeuropæiske by, der stadig er til at betale.
Årsagen til, at du kan komme billigt til Prag er først og fremmest, at leveomkostningerne ikke er så høje i den tjekkiske hovedstad, som de er i mange andre, europæiske storbyer. Selvom landet har været åbent i mange år, skinner fortidens fattigdom stadig igennem i priserne.
Du kan spise på fantastiske restauranter for næsten ingen penge. Og den tjekkiske øl, der regnes for verdens bedste, fås også til priser, der er helt anderledes end dem, som du skal betale i København.
Det generelle omkostningsniveau spiller naturligvis også ind, når det kommer til hotellerne. Man kan bo tæt på centrum til en meget fornuftig pris. Og niveauet er helt på højde med hotellerne i de vesteuropæiske hovedstæder.
Flypriser
Et af de få steder, hvor Prag ikke er billigst, er i forbindelse med flybilletter. Konkurrencen er ikke så stor som f.eks. til London og Barcelona, hvor man nemt kan få billetter til nogenlunde samme pris som København-Aalborg.
Det betyder dog ikke, at du ikke kan finde de billige billetter. Du skal bare kigge lidt mere efter dem.
Start på en af de mange billetsøgemaskiner. Og vær gerne lidt fleksibel i dine datoer – så er der endnu bedre muligheder for at finde flybilletter til Prag til en rigtig god pris.
Og med alle de penge, som du sparer, kan du leve livet på 1. klasse i denne spændende hovedstad.