Hver eneste forår gentager mønstret sig. Danskerne åbner havelågerne, kigger på den slidte græsplæne og begynder at bruge penge. Det er næsten forudsigeligt, og tallene bekræfter det år efter år. Men hvad er det egentlig, vi bruger pengene på? Og har mønstret ændret sig?

Hvad ryger pengene til?

Havemøbler topper listen hos de fleste familier. Nye loungesæt, parasoller og udekøkkener fylder indkøbskurvene fra marts til maj. Men det er jo ikke hele billedet. En stor del af forbruget handler om ting til børnene, og her ser vi et tydeligt skifte i de seneste år. Trampoliner, legehuse og svømmebassiner er gået fra at være luksus til at være noget, de fleste børnefamilier prioriterer, fordi alternativet er skærmtid indendørs. Og det vil de fleste forældre gerne undgå. Tendensen accelererer, og især trampoliner er blevet en standardvare i danske haver på linje med grillen og havebordet.

Grill og tilbehør ligger stabilt. Det overrasker næppe nogen.

Planter og havearbejde fylder også, men her er mønstret anderledes. Folk køber i mindre portioner hen over sæsonen i stedet for ét stort indkøb. Det gælder stauder, krydderurter og hækplanter, som typisk handles i april og maj, mens sommerblomster kommer senere. For mange er havearbejde jo også en hobby, ikke bare vedligeholdelse. Og hobbyen har fået et opsving efter pandemien, hvor danskerne genopdagede glæden ved at pille ukrudt og plante georginer. Det forbrugsmønster er ikke vendt tilbage til det gamle niveau.

Børnefamilier bruger mest på udendørs leg

Det giver mening, når man tænker over det. Familier med børn mellem 3 og 12 år har det største forbrug på udendørsprodukter til leg. Trampoliner alene udgør en markant andel, og priserne varierer fra et par tusind kroner til over ti tusind, afhængigt af størrelse og kvalitet. Mange familier leder efter gode tilbud, og sider som billige trampoliner til familien giver et overblik over, hvad der findes i forskellige prisklasser. Så det handler ikke kun om at købe det dyreste, men om at finde noget, der passer til haven og budgettet.

Legehuse er nummer to på listen. Derefter kommer sandkasser, udendørs rutsjebaner og svømmebassiner. Priserne på oppustelige pools er faldet markant de seneste år, og det har gjort dem tilgængelige for langt flere familier. En pool til 800 kr. holder en sæson, måske to, og giver børnene noget at gøre på de varme dage, hvor trampolinen er for hed at hoppe på. Altså, det ene erstatter ikke det andet. De supplerer hinanden.

Forårskøb er sjældent impulsive

Der er en udbredt forestilling om, at folk bare smider penge efter det første, de ser. Virkeligheden er en anden. De fleste researcher i ugevis, sammenligner priser og læser anmeldelser, inden de beslutter sig. Det gælder især de større indkøb som havemøbler og trampoliner, hvor prisforskellen mellem forhandlere kan være flere hundrede kroner. Altså, det handler om at få mest muligt for pengene, ikke om at være nærig.

Onlinehandel har ændret dynamikken fuldstændigt. Tidligere kørte folk til byggemarkedet og tog, hvad der var på lager. Nu kan du sidde derhjemme og sammenligne 15 forskellige trampoliner på fem minutter. Det har gjort forbrugerne skarpere, og butikkerne ved det godt. Derfor ser vi også flere og tidligere forårskampagner end for bare fem år siden. Allerede i februar dukker de første tilbud op, og marts er højsæson for forhåndskøb. Mange vælger nemlig at købe tidligt for at undgå udsolgte modeller, når varmen for alvor rammer i maj.

Haven som investering i familietid

Det er egentlig ret simpelt. Pengene ryger derhen, hvor familien bruger sin tid. Og for børnefamilier er haven blevet det primære opholdsrum fra april til september. En god trampolin holder i mange år, og børnene bruger den dagligt. Set over en femårig periode er prisen per times brug minimal sammenlignet med svømmehaller, biografture eller forlystelsesparker. Det er nemlig ikke kun et køb, det er en prioritering af, hvordan familien vil bruge sin fritid.

Hos Trampolintilbud kan du finde et samlet overblik over aktuelle priser og modeller til haven.

Men haven handler jo også om de voksne. Loungeområdet, grillen, de nye havelygter, en pergola med klatreplanter. Vi bruger penge på at gøre haven til et sted, vi faktisk har lyst til at være. Og det mønster bliver kun tydeligere for hvert år, fordi danskerne i stigende grad vælger oplevelser i hjemmet frem for dyre rejser og restaurantbesøg. Det er ikke nødvendigvis en spareøvelse. Det er et bevidst valg om, hvor man vil lægge sin tid og sine penge.

De overraskende tal

Haveredskaber og maskiner udgør en større andel af forbruget, end de fleste tror. Robotplæneklippere, hækkeklippere og løvblæsere trækker gennemsnittet op. Prismæssigt ligger en robotplæneklipper på niveau med et middel trampolinsæt, men den er rettet mod en helt anden aldersgruppe. Det er typisk par uden hjemmeboende børn, der investerer i det segment. Og de gør det gerne i marts, inden græsset for alvor begynder at vokse.

Belysning er en anden kategori, der vokser. Solcelledrevne havelys, lyskæder til terrassen og spotlys til at fremhæve planter og træer. Forbruget på havebelysning er steget støt, og det hænger sammen med, at danskerne bruger haven om aftenen i stigende grad. En varm juniaften med tændte lys i haven og en god flaske vin er for mange den bedste definition på sommerhygge.

Værktøj og opbevaring er en kategori, der sjældent nævnes, men som fylder mere end forventet. Redskabsskure, opbevaringskasser til hynder og overdækkede cykelstativer er alle produkter, der sælges i store mængder om foråret. Og det giver jo mening: folk rydder op, smider det gamle ud og køber nyt, der passer bedre til den have, de har nu, ikke den de havde for ti år siden.

Så hvad fortæller tallene os? At forårsforbrug i haven er forudsigeligt, men ikke ensartet. Børnefamilier prioriterer leg og bevægelse. Par uden børn går efter komfort og vedligeholdelse. Og alle sammen handler mere online end nogensinde, sammenligner mere og køber mere bevidst. Det mønster ændrer sig næppe foreløbigt.