
Har du nogle gange overvejet, hvordan det kan være, du oplever, at dit ansigt nemt rødmer? Der er forskel på, når kinderne bliver lidt lune, hvis man oplever noget godt eller det er koldt udenfor, og så på konstant at have kinder, der er røde. Det kan være, at det, du oplever, i virkeligheden er karsprængninger. Karsprængninger kan skyldes mange forskellige ting, og vejr og vind er noget af det, der virkelig har indflydelse på det.
Det behøver dog ikke skyldes dårligt vejr – det kan også være, der er tale om hudsygdommen rosacea, som giver rødmen. Rosacea er ikke farligt, men kan være irriterende for den, der har det, da mange føler sig generede af at se på, at kinderne bliver røde. Har man meget lys hud, kan karrene stå endnu tydeligere frem i mange tilfælde. Du kan eventuelt kigge lidt tilbage i familien – rosacea har arvelige komponenter, så hvis flere har det, kan der måske være en forklaring på din rødmen der.
Hvad kan man gøre?
Der er flere forskellige måder at behandle karsprængninger på. For nogle er det nok at smøre sig med en creme og sørge for, at huden ikke er udsat for kraftig kulde eller lignende vejrforhold, og så kan man nogenlunde holde rødmen nede, men sådan er det desværre ikke for alle.
Det er muligt at få behandling med laser for karsprængninger, så man på den måde kan mindske den rødmen, man oplever. Laserlyset får blodkarrene til at lukke, så man kan holde et udbrud på et minimum. Det går hurtigt, og man vil i de fleste tilfælde opleve, at rødmen dæmper sig hurtigt efter behandlingen. Der findes forskellige typer af rosacea, og for nogle kan det være nødvendigt at kombinere laserbehandlingen med for eksempel cremer, der kan fås. Det gælder blandt andet pulpøs rosacea, hvor huden er mere udsat.